Lyt til Birkebakkens temasang "Nye Tider" af Buster Brynjolf
Musik udvikler 5 intelligensområder
Vores elever på Birkeskolen/Birkebakken har rigtig god gavn af at arbejde med musik, fordi de igennem musikken og specielt i de kreative processer, kan udvikle sig indenfor særligt 5 intelligens områder.
De er som følger:
Social intelligens
Musik opstår ofte i sammenspillet mellem mennesker. Man skal have en balance i ens opmærksomhed, hvor man både har sin opmærksomhed rettet indad, imod det man selv har gang i, men også udad for at kunne følge, hvad de andre gør, og følge det fælles tredje.
Nemlig musikken, der skabes.
Ligesom i en samtale, hvor man både skal holde styr på, hvad man selv skal sige, og hvad man tænker, men også have opmærksomhed på den anden og være til stede, nærværende og lyttende.
Det er, når vi formår at følge hinanden i musikken, at den ægte kommunikation via musikken opstår, der hvor musikken udvikler sig dynamisk igennem sammenspillet, og ved at man lytter til hinanden og musikalsk forholder sig til, hvad de andre spiller, synger eller danser.
Kropslig intelligens
Motorisk er der ved de fleste instrumenter en form for barriere. Nogen instrumenter har dog ikke denne barriere, og det er netop disse instrumenter, jeg personligt synes, er de sjoveste at bruge i arbejdet med en gruppe mennesker, der skal lave musik på den ene eller anden måde.
Vi ved jo alle sammen, at musikken kan få os til at danse og bevæge os eller få hovedet til at nikke. Musikken vækker følelser i vores kroppe og kan knytte sig til minder. Potentialet for kropslig udvikling er tydeligt i dans, men findes også i f.eks. musikleg. Vores rummelige sans bliver sat i spil, når vi bevæger os sammen enten i dans eller leg.
Følelsesmæssig intelligens
Musikken sætter sig i minder og omvendt. Når du hører, “den der bestemte sang”, så kommer du pludselig i tanker om en bestemt situation eller følelse, som du havde på et tidligere tidspunkt i dit liv. Musikken har evnen til at tale til vores følelser, men den kan også hjælpe os til at forstå os selv og vores egne følelser bedre.
Igennem musik og sang kan man udtrykke dybe følelser, der samtidig kan vække dybe følelser i andre. Musik er en måde at udtrykke, hvad man i ord ikke kan. Hvis man er overbevisende i sit udtryk og klar i sin musikalske kommunikation, kan musikken røre den, der lytter, til gåsehud eller ligefrem til tårer.
Igennem en kreativ proces med musik kan man komme dybt ned i sindet og underbevidstheden (the undermind). Hvis man er modig nok og samtidig formår at skabe den rette kreative proces for sig selv, kan man finde nye sandheder og lære sig selv at kende på nye måder. At improvisere handler om at slå hjernen fra og føle det, man spiller, og på den måde “mene” det, man spiller. Man kan have forskellige tilgange i sit hoved, men man forsøger altid at gøre det så autentisk som muligt, så det ikke virker indøvet, eller virker til at køre på automatik. Man føler tonerne, man spiller. Man føler musikken, der skabes og mærker sig frem.
Matematisk intelligens
Musik består i den vestlige verden af 12 toner. Et instrument er på den måde et system, som man skal lære at kende for at kunne udtrykke sig igennem det. I musikteoriens verden handler det meget om at forstå systemer, og det beror oftest på matematisk, systematisk og/eller logisk tankegang.
Når jeg improviserer på min guitar, så lukker jeg tit mine øjne og falder helt hen i musikken.
Jeg er i zonen. Jeg er i flow, og inde i mit hoved ser jeg somme tider geometriske former og figurer, i tonerne jeg spiller. Det skal flyde fra hovedet og ud igennem fingrene. Det er altid målet.
Og det jeg spiller, skal jeg altid “mene”. Det er vigtigt at mærke musikken, og at musikken kommer indefra.
Sproglig intelligens
Den sproglige intelligens bliver sat i spil når vi skal formidle med ord til en anden person, hvad vores ide, er eller hvordan vi forestiller os, noget skal lyde. Men det er især inden for hele den del af musikken, der omhandler tekstlig formidling, hvor den sproglige intelligens sættes i spil. For de fleste, der har prøvet at skrive deres egen sang, vil det at skrive sange nemt kunne sammenlignes med terapi. Det kan være en måde at få bearbejdet ting, der er sket i ens liv. At skrive en sang om det, fordi det er nemmere end at tale med nogen om det. Som sangskriver er man jo en slags digter, der skriver på vers og smager på ordene. Når originaliteten søges, er man omhyggelig med ens ordvalg og vendinger. Man bruger ord på nye måder, og ord får nye betydninger. Man overvejer rim og strukturer i teksten.
Opsamling
Det, at musikken kan udvikle sig indenfor et så bredt spektrum af intelligenser, gør den til noget unikt og utrolig værdifuldt.
Musikken kan ofte være en analogi på livet. Når man taler om musik og om ens processer og tanker, så kan de selvsamme tanker ofte også bruges til at beskrive selve livet. Et eksempel på dette kunne være, at forudsætningerne for et godt musikalsk sammenspil er de samme som for god sproglig kommunikation.
I musikundervisningen på Birkeskolen har vi to baner som vi spiller på.
”Fællesmusik” og ”Musikprojekt”.
Fællesmusik er et åbent rum, hvor der ingen grænser er for hvem og hvor mange, der kan deltage. Her synger vi sange, eleverne kommer med ønsker til bestemte sange, de gerne vil høre.
Hvis der ønskes en sang, der ikke findes i sangbogen, så kan den hurtigt findes på nettet eller den lyttes hurtigt af, så vi alligevel kan synge den med det samme. Og så kommer den selvfølgelig i sangbogen.
Til Fællesmusik skabes en stemning og et fællesskab omkring musikken, og alle byder ind på den måde, de føler for, og har lyst og evner til. Nogen synger med i mikrofonen, nogen dansehopper på trampolinen, nogen spiller på trommesæt eller på djembe, mens andre nøjes med at observere. Spejlneuronerne som vi alle har i hjernen, sættes i spil, og eleven vil opleve musikken og observere de andre, der spiller og synger. Senere, i enerum eller med en enkelt pædagog eller lærer, kommer det så til udtryk. Det kan være en elev og en pædagog, der er på toiletbesøg og pludselig bryder eleven ud i sang, ”Se min kjole, den er rød som…”, lyder det fra den ellers meget stille elev, der sidder på toilettet.
Nogen har lyst til at danse og springe rundt, mens andre gerne vil spille bas, guitar, harmonika eller klaver eller bare ligge og slappe af og lytte til musikken. Men fælles for alle er, at vi er sammen om musikken og eleverne mærker, at de er en del af et fællesskab og føler sig inkluderet og set.
Musikprojekt er et rum hvor vi har fokus på at skabe noget sammen. Det kan være en melodi, en rytme, et digt, en sangtekst, en sang eller en musikvideo. Ofte opstår den slags projekter ved at eleverne selv kommer til mig og efterspørger at skrive en sang. Det er forskelligt, om de ønsker at være sammen med en ven om det, eller om de ønsker at lave sangen alene i samarbejde med mig. Andre gange skal processen startes af underviseren, f.eks. i en gruppe på 4, hvor vi sammen beslutter os for at starte et musikprojekt.
Først skal vi identificere, hvad vi vil lave. Det er typisk en sang. Processen starter med at finde et emne og et tempo. Vi taler om, hvordan eleven har det for tiden, hvilke ting der fylder for eleven. Vi taler om, lige hvad der falder eleven ind, og forsøger på den måde at spore os ind på den første linje af sangteksten. Og derfra skriver vi resten af sangteksten.
Vi arbejder sideløbende omkring selve lyden, og her skal eleven træffe beslutninger ved at lytte til forskellige trommelyde og vælge dem, eleven syntes lyder bedst. Herfra dannes resten af trommerytmen i samarbejde med eleven igennem forskellige valg ud fra, hvad eleven synes lyder bedst. Herfra vælger vi hvilken harmoni, nummeret skal have. Eleven har måske referencer til andet musik eller en melodi i hovedet, som eleven nynner. Så skal der indspilles vokaler i Birkeskolens musikstudie, og dernæst skal det klippes til og rettes. Så skal der laves form på sangen, og de sidste detaljer skal på plads førend man til sidst vælger, hvad der skal ske med nummeret derfra. Skal nummeret deles kun med familie og venner, eller skal nummeret ud og leve på YouTube? Skal der laves en musikvideo og i så fald, skal den bestå af et billede, flere billeder eller decideret videoklip?
Eleven oplever et utroligt ejerskab over produktet som vi arbejder på. Det er min erfaring at denne form for musikundervisning, hvor man inddrager musikproduktion, næsten altid (hvis det bliver gjort rigtigt) virker meget motiverende for eleven. Eleven synes det er spændende at prøve at indspille. Altså at optage sig selv og på den måde pludselig stå i en situation, hvor man også kan høre, hvad man selv spiller udefra, uden at man selv skal spille imens man lytter. Man kan på den måde lære utrolig meget, fordi det er når man selv finder svaret på noget, at man rigtigt lærer. Det handler om, at man som underviser ikke skal give svarene, men i stedet skal stille de rigtige spørgsmål. Det kan være en svær balancegang, og sommetider en pinefuld disciplin når eleven eksempelvis bare ”vandrer” rundt om det rigtige svar, og man virkelig må holde sig selv tilbage for ikke at give svaret. Man må som underviser have en god tålmodighed, og det hjælper med en vis vilje på elevens vegne.
Hvad gør en god musikunderviser?
- En god underviser har en forventningsafstemning med eleven liggende forud for et undervisningsforløb.
- En god underviser skaber et trygt rum, hvor eleven føler sig fri, og hvor eleven oplever at netop dennes musiksmag bliver taget med i overvejelserne.
- Det er vigtigt, at man som musikunderviser finder ud af, hvor motivationen ligger hos eleven, og så spiller på det i undervisningen. Den musik, som eleven selv synes, er maga fedt at lytte til, vil typisk også være maga fedt og motiverende for eleven at spille på sit instrument.
- Det kræver, at man som underviser hurtigt kan afkode et hvilket som helst nummer, og samtidig må man aldrig glemme at komme med nyt materiale til eleven, som man som underviser har valgt ud fra elevens niveau og evner på det præcise tidspunkt.
- En god underviser finder den gode balance i materiale der er motiverende fordi eleven kender det, og så nyt materiale som eleven ikke kender på forhånd.
- En god musikunderviser forstår, hvor vigtig og essentiel gentagelsen er for, at eleven lærer noget. Der skal gentages nok gange, indtil man har lagret det, man forsøger at lære i muskelhukommelsen. Det tager tid, og kræver mange gentagelser.
- En god musikunderviser forstår at musik er et sprog, og tilrettelægger også sin undervisning derefter.
