Birkebakken

Bosted • STU & Job • Familierådgivning

Undervisning

Undervisningen på Birkeskolen

Her kan du orientere dig om indholdet af den faglige undervisning vi som STU uddannelse kan tilbyde de unge

Bålhygge på Birkebakken
Udendørshygge på Birkebakken
Undervisning på Birkeskolen
Hygge ved bålet

Krop og bevægelse er vigtig

Vi elsker at bevæge os, og vi har det sjovt samtidig. Alle fag indeholder et element af bevægelse; blandt andet ture i skoven og dans og leg i vores store gymnastiksal.

Når du bevæger dig, bliver du gladere, og det styrker din finmotorik. Det giver større velvære og mere selvtillid.

I skolens svømmehal har du gennem leg og spil mulighed for at styrke andre muskelgrupper end dem, du normalt bruger.

Kost og Sundhed

På Birkeskolen har vi fokus på alle aspekter af det sunde liv. Igennem madlavning styrker vi din selvstændighed; du læser opskrifter og handler ind. Vi arbejder med sunde alternativer i alle de retter vi laver, og vi støtter dig i at foretage bevidste valg.

Kreative værksteder

I vores multiværksted udfordrer vi vores fantasi og kreativitet, her kan du lave din egen t-shirt med tryk af din favorit musikgruppe, vælge dine pensler og male i alverdens farver, her vil være muligheder for at afprøve og udvikle nye kreative sider, du endnu ikke kender.

Værkstedet tilpasses de enkeltes behov for at kunne udfolde sig.

Udeliv og verden omkring os

Birkeskolen ligger tæt på skov og natur og tæt på spændende kulturtilbud i Aarhus.
Vi benytter flittigt begge dele. Vi går ofte ture rundt om Brabrand sø og tager på museumsbesøg.

I vores egen aktivitetspark har vi urtehave, bålplads og sansehave.

Alle elever på Birkeskolen får et individuelt skema. Udover faste fag som dansk og engelsk vælger du fag indenfor områder, du er mest glad for.  Derefter danner dit skema en fast struktur for din hverdag.

Værdier – Summen af det vi tror på, det vi gør og det vi ser:

  • At føle sig anerkendt
  • At føle sig værdifuld
  • At kunne udtrykke sig
  • At opleve meningsfuldhed
  • At føles sig som en del af samfundet
  • At blive set og hørt
  • At føle sig livsduelig
  • At opleve livsglæde
  • At føle sig ligeværdig
  • At være selvstændig
  • At føle integritet
  • At føle sig autentisk
Skip to content