Thor er i forbindelse med sin uddannelse på Birkeskolen i gang med at afprøve forskellige erhvervsrettede tilbud gennem praktikker. Dette hjælper ham med at få indsigt i de muligheder, der findes efter endt uddannelse.
I de seneste uger har Thor været i praktik på Bøgeskobgård, et aktivitetscenter der har til formål at støtte den enkelte i at blive så selvstændig som muligt i et fællesskab med andre ligeværdige kollegaer. Thor arbejder på UPSS, som står for Ude Pedel Service Sundhed. Her har han blandt andet prøvet at køre havetraktor, hvilket han tydeligt nød.